Esbjerg Lufthavn

Vetech Software Solutions har været en naturlig del af Esbjerg Lufthavn siden 2006, hvor Lufthavnen fik skiftet landingslys og Vetech leverede softwaren til styring af alle banelys, i øvrigt lufthavnens første touch styrede system. Et system der fortsat er i drift med meget høj pålidelighed.

Siden da er både Vetech og Lufthavnen vokset og Vetech har udviklet utallige systemer som passer perfekt til Lufthavnens offshore kunder og Lufthavnens infrastruktur generelt.

Der er blandt andet udviklet software til kontrol af passagerers adgangshjemmel til sikkerhedsområder, software til produktion af ID-kort med interface til Lufthavnens adgangskontrolsystem, Styring og overvågning af elektronisk udstyr i kontroltårnet m.fl.

 

Seneste levering omfattede helt nye P-anlæg til Lufthavnens to betalings parkeringer. I samarbejde med Vetechs leverandører blev der leveret ny hardware og software inkl. 2 helt nye betalingsterminaler

 

 Løsningen har givet lufthavnen mere fleksibilitet bl.a. i form af kontaktfri kunde kort, mulighed for statistik, smartphone styring af adgangsbomme og meget andet.

Vigtigst af alt var dog at kravet om drift stabilitet blev opfyldt og i dag har lufthavnen reduceret omkostningerne til vedligehold af anlæggene.

 

Vetech Software Solutions har altid været gode til at forstå vores behov og lave løsninger som giver muligheder frem for begrænsninger, derfor er Vetech Software Solutions også i fremtiden en naturlig samarbejdspartner for Esbjerg Lufthavn.

Jakob Lerche Hjelholt
Sektionsleder